NU KUNNE DET jo komme til at se ud som om hovedformålet med denne blog var at hænge fotograf Martin Bubandt ud. Sådan forholder det sig absolut ikke. Jeg kender slet ikke Bubandt, men gætter på at han er en dygtig fotograf, som bare har en ganske anden opfattelse af hvordan billeder skal kommunikere end jeg. Det er fuldstændig tilfældigt (håber jeg da), at de eksempler jeg nu kaster mig over skyldes samme fotograf som jeg kritiserede i mit første blogindlæg. Og det kan meget vel tænkes, at det primære ansvar for de uheldige resultater slet ikke er fotografens, men skal søges i redaktionssekretariatet. Hvem ved, måske har Politiken som et sommereksperiment sat en flok chimpanser til at redigere søndagsavisen. Det kunne være interessant at få opklaret.
Under alle omstændigheder er denne avis usædvanlig righoldig på fotos, der virker komplet ude af sync med historierne – og i visse tilfælde ikke engang fungerer alene, som billeder betragtet.
Jeg ved ikke hvad redaktionen har af forestillinger om deres læseres evner og vilje til at gætte og fortolke, når de skal tilegne sig avisens indhold; men mit personlige kendskab til Politiken-læsere – og de er formentlig ret gennemsnitlige, typisk skolelærere – tilsiger ihvertfald ikke at søndagene er noget de plejer at afsætte til billedanalyse.
Jeg ved ikke hvad redaktionen har af forestillinger om deres læseres evner og vilje til at gætte og fortolke, når de skal tilegne sig avisens indhold; men mit personlige kendskab til Politiken-læsere – og de er formentlig ret gennemsnitlige, typisk skolelærere – tilsiger ihvertfald ikke at søndagene er noget de plejer at afsætte til billedanalyse.
NÅ, NU TIL SAGEN: I gårsdagens udgave af Politiken kunne man læse et interessant dobbeltinterview med parret Jens Blendstrup (forfatter) og Malene Kirkegaard (filminstruktør, som imidlertid står for at debutere som forfatter). De ser temmelig excentriske ud begge to, og modsat journalisterne fra JP/Politikens Hus, der tydeligvis havde det skidt med at blive iscenesat som terrorofre (jvf min tidligere blogpost), kunne det godt virke som om de har været med på legen. Altså fotografens leg. På forsiden poserer de to i et overbelyst billede – der følgelig først og fremmest kommer til at forestille avispapir – den ene med en sort kat, der ihvertfald IKKE nyder situationen, i hånden:
BILLEDTEKSTEN siger: ”Jens Blendstrup har haft eneret på at være familiens forfatter, men om få uger debuterer hans kone, filminstruktøren Malene Kirkegaard, med en thriller. De fortæller om konkurrence og kritik og om ikke at turde åbne partnerens bog”. Med andre ord, ingen hjælp at hente her. Hvorfor skal halvdelen af billedet forestille avispapir, og hvorfor den sorte kat? En langt-ude metafor for den thriller, Malene Kirkegaard snart debuterer med? Tja … dit gæt er lige så godt som mit.
INDE I AVISEN illustreres dobbeltinterviewet med nedenstående billede. Uden billedtekst, måske for at bringe læseren yderligere på glatis? Smart skal det være, tænker man.
Den eneste ledetråd til en forklaring på, at de to virker håbløst fortabt i et Lego-helvede, bliver således en oplysning i faktaboksen om Jens Blendstrup: Parret har døtrene Wilma på 7 og Liva på 11.
Hvis rubrikkens udsagn om at Malene Kirkegaard er ”den der sørger for at tingene kører” står til troende, må læseren konstatere at det ihvertfald ikke er noget hun har videre held med i børneværelset:
Hvis rubrikkens udsagn om at Malene Kirkegaard er ”den der sørger for at tingene kører” står til troende, må læseren konstatere at det ihvertfald ikke er noget hun har videre held med i børneværelset:
MIN HYPOTESE OM CHIMPANSERNE blev forstærket, da jeg på side 3 i samme avis stødte på dette lille foto, der har til formål at illustrere en nyhed om cyklens popularitet i København. I billedteksten står: ”CYKELTØRST. 17-årige Annika Hammer fra Hamburg er gået 2 kilometer for at komme til cykeludlejningen Baisikeli ved Dybbølsbro”. Fotografens navn kan læses herunder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar