NULLERNE VAR DET ÅRTI, hvor den danske ungdom læste avis. Med MetroXPress som spydspids lykkedes det gratisaviserne at nå to befolkningsgrupper, der ellers havde glimret ved deres fravær i læserstatistikkerne: Folk med indvandrerbaggrund – og dem under 30.
I de senere år er der imidlertid blevet længere mellem avislæserne i tog og busser, og især de unge dropper i stigende grad papirmediet til fordel for smartphones. Det skal der laves om på, mener schweiziske Tamedia, der købte MetroXPress kort før jul og fire måneder senere relancerede avisen på både papir og web … efter samme opskrift, som har givet koncernens gratisavis 20 Minuten succes på hjemmebane.
DET MED OPSKRIFTEN skal tages bogstaveligt. MetroXPress ser nu ud nøjagtig ligesom 20 Minuten, der er kun sprog og logo til forskel. Til gengæld er der absolut intet tilbage af det ”gamle” MetroXPress – lige bortset fra en chefredaktør og en gruppe medarbejdere, for hvem det må føles en smule sært at skulle levere et radikalt anderledes produkt end det, der trods alt var et af Danmarks mest læste dagblade, da de gik på påskeferie.
På indholdssiden ses det, at sigtekornet nu er rettet mod et yngre publikum. Natteliv, kendte, dyr og underholdning fylder godt i spalterne, ligesom der synes at være et øget fokus på sex; måske på baggrund af de erfaringer, den ny chefredaktør-nummer-to Niels Pinborg har taget med sig fra Ekstra Bladet.
DERIMOD VIRKER AVISENS DESIGN bestemt ikke ungdommeligt. Siderne er fattige på kontraster. Citater og faktabokse optræder yderst sparsomt, ikke engang mellemrubrikker er der til at peppe den store mængde grå brødtekst op. Og skriftvalget kunne næppe være mere traditionelt; kun ”skrivemaskineskriften” Jubilant skiller sig ud i den ellers helt neutrale typografi. Det er sådan set ikke grimt, det virker bare mærkeligt, at man ikke forsøger sig med noget lidt mere funky.
Det eneste, som med lidt god vilje kan kaldes moderne, er det ny handy format, der syd for grænsen er kendt som ”halvberliner” og benyttes af blandt andet Hamburger Morgenpost. Lille, men dog tilstrækkelig stort til, at tryksagen opleves som en avis. Det trækker imidlertid fra, om ikke andet så i miljøregnskabet, at formatet her i landet kun kan produceres ved at trykke en tabloidavis og skære en trediedel af papiret væk.
EN ØGET SATSNING PÅ NETTET er udtryk for, at læsermigrationen mod digitale platforme bliver taget alvorligt. I lyset heraf må det undre, at de to udgivelseskanaler slet ikke er tænkt ind i et fælles visuelt univers. Kun det blå logo – der både på print og web fremstår undseligt og karakterløst – antyder, at mx.dk er i familie med papiravisen.
Det meget enkelt opbyggede site synes i øvrigt designet til smartphonens lille skærm, hvor det fungerer ganske fortrinligt. Formen er dog ikke responsiv; mit gæt på en forklaring er, at såvel web- som printdesign sikkert har nogle år på bagen.
Nå, indtil videre er det naturligvis papiravisen, indtægterne skal komme fra. Og hvis den virkelig hitter blandt teenagere i Schweiz, må der være større forskel på de to landes ungdom, end jeg gik og forestillede mig. Man skal være varsom med at lege profet; men undertegnede vil ikke blive overrasket, hvis MetroXPress med sit ny indhold kommer til at vinke farvel til en del af sine mere modne læsere. Uden at få held med at løfte læsningen substantielt blandt de unge, som man så gerne vil have fat i.